Bourjois og Ole H

Park Güell

Park GüellPark GüellPark GüellPark GüellPark GüellPark Güell

En af de fedeste vi så på vores ferie i Barcelona var Park Güell som er designet af den geniale Gaudi i årene 1900-1914. Parken skulle oprindeligt ha’ været fyldt med i alt 60 huse som nogle af Barcelonas rige skulle ha’ boet i, men af flere grunde blev hele projektet aldrig færdiggjort og Gaudi nåede derfor kun at få opført nogle få huse i parken. Jeg havde glædet mig meget til at se hele parken, da jeg er vild med den slags surrealistiske kunst som bla Gaudi og Dali mestrer så smukt. Vi tog metroen og stod af ved stoppet Vallcarca, og gik derefter resten af vejen op til parken. Det er gratis at komme ind, da det er en offentlig park, men det gør så også at der er MANGE mennesker. Lidt ærgeligt, men vi kan jo næsten ikke brokke os, når vi selv er turister.

Vi gik rundt et par timer i alt (inkl den tid vi brugte på at sidde og slikke sol på Gaudis berømte slange-agtige mosaik bænk med god udsigt udover Barcelona by). Det hus som Gaudi boede i de sidste 20 år af sit liv er også her i parken. Ved den officielle indgang (vi var kommet ind af en anden indgang) er der to huse som Gaudi har fået inspiration til fra eventyret om Hans & Grethe. Huset med det store kors på skulle være børnenes og det ved siden af uden kors er heksens. Vi var inde i “børnenes hus”, da det i dag fungerer som en souvenir-butik med diverse Gaudi-ting, postkort osv. Vi fik også set de smukke gange (sidste billede), hvor America’s Next Top Model har holdt modeshow i forbindelse med finalen til en af sæsonerne (sæson 7, hvor CariDee vandt). Jeg vil bestemt anbefale et besøg til Park Güell!

Entré pris: Gratis
Hvor: Vi tog metroen til stoppet Vallcarca og gik resten af vejen. Vi fulgte bare de andre turister – dem er der masser af der.

Leder I efter et hotel i Barcelona? Jeg har boet på både DETTE og DETTE. Begge kan anbefales! Det første er budgetvenligt og med meget venligt personale. Det her er 5-stjernet luksus på havnen med lækker udsigt!

bloglovin

8 kommentarer

  • Louis B

    Har linket til dig i min blogroll på min nystartede blog. Håber du vil kigge på den og fortælle hvad du syntes om den indtil videre 🙂
    //”http://clothingbylo.blogspot.com”//

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Jeanett

    Var der nogle gode markeder med smykker, lædervarer og den slags i Barcelona?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Haack

    Hej Jeanett,

    Kender du til navnet på Patricia’s personline blog?

    – Mvh louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, desværre. Tror du ikke de mener hendes videoblogs? Dem linker hun til på hendes facebookside.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fede billeder, nu glæder jeg mig endnu mere til jeg skal afsted 😉

    Hilsen Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh det kan jeg godt forstå – det er en fantastisk by! Rigtig god tur 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bourjois og Ole H